Akupunktur, massage, zoneterapi sundhed og velvære

28563611

Om Mig

[et_pb_section fb_built=”1″ admin_label=”section” _builder_version=”3.22″ global_colors_info=”{}”][et_pb_row admin_label=”row” _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Text” _builder_version=”4.9.9″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”]

,

Manuela Lærke

Mit navn er Manuela Lærke.
Jeg driver til dagligt klinikken ManuCare, som siden 2014 har haft adresse i Birkerød Hovedgade No 39. Før det lå klinikken i København og har eksisteret siden 1997.  Jeg har igennem årene tilegnet mig en del forskellige uddannelser, kurser og værktøjer som gør at jeg, i mit arbejde som behandler, bevæger mig frit og relativt ubemærket rundt imellem forskellige teknikker og behandlingsformer, når det er nødvendigt, ønsket eller påkrævet.

Jeg lever og arbejder for det helhedsorienterede hvilket vil sige, at jeg stræber efter balance mellem det fysiske helbred, den psykiske og mentale sundhed og tillige den spirituelle dimension. Jeg er, som de fleste andre mennesker på denne jord, slet ikke fuldkommen udi denne helt specifikke disciplin, men jeg er overbevist om, at de elementer går hånd i hånd med hinanden igennem hele vores liv og væren.

Jeg er RAB-registreret i akupunktur, (traditionel kinesisk medicin TCM), zoneterapi og massage.
Det betyder for dig som klient, at du typisk kan få dækket en del af din behandling hos mig igennem din sundhedsforsikring eller via sygeforsikring danmark eller igennem din private sundhedsforsikring. Du skal typisk have behandlings-henvisning fra enten egen læge, arbejdsgiver eller forsikringsselskab for at opnå dette tilskud.

Derudover er jeg kinesiolog, homøopat, healer, og ‘clairvoyant’ coach med en særlig evne til at ‘lytte igennem’ klientens energi-overbelastninger via, stemme, lyd, luft, klang, tone mv. Sidstnævnte er en teknik, som jeg formegentlig har udviklet gennem mange års træning både med energiarbejde, men også i mit arbejde som professionel sanger og stemmecoach.

Jeg udbyder Yoga- og stemme-retreats, hvor jeg i samarbejde med erfarne med-instruktører guider i fordybelse, indsigt og udvikling igennem Yin-yoga, sang, lyd og stemmebrug.

Jeg er siden 2020 blevet betroet tillidshvervet som bestyrelsesformand for brancheforeningen Danmarks Komplementære Behandlere DAKOBE, og arbejder i egenskab heraf for, at den alternative behandling får plads og anerkendelse som fortjent. Alternativ behandling benyttes årligt af ca. 1.5. mill. danskere både som komplementær behandling til vestlig medicinsk behandling og i nogle tilfælde også som selvstændig behandling eller som lindrende behandling efter endt behandling i det traditionelle danske behandlingssystem.

Nogle alternative behandlingsformer er relativt unge og andre igen har tusindvis af år på bagen. Jeg går ind for, at alle behandlingsformer, vestens såvel som østens, der alle er båret af kulturer, traditioner, erfaring, evidens og medicinsk helbredsforståelse bør, kan og skal leve side om side i gensidig respekt til brugernes bedste.

Læs mere om mine uddannelser, min baggrund og interesser under ‘Min baggrund’.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]