28563611

Afspænding

Afspænding kaldes også dybdemassage og er en massageform, som afspænder i dybden.

Der arbejdes på muskler, omkring led, tilhæftninger, med bindevæv samt på at adskille sammenfiltrede muskelbuge og at frigøre dybere liggende infiltrationer.

Massagen øger udskillelsen af affaldsstoffer og øger generelt energigennemstrømningen. Den forløser i dybden og ofte også på det følelsesmæssige plan.

Massagen kan frigøre ømhed, som allerede er indlejret i vævet, men skal ikke derudover gøre ondt.

Som tilvalg kan der her arbejdes med afslappende aromaterapi, som fast supplement til behandlingen.

Behandlingen indledes med afklaring af evt. problemområde og herefter gives helkrops dybdemassage med særligt fokus på et eller flere aftalte områder.

Massagen gives til alle tider med respekt for vævets respons og klientens ønsker og tærskler.

Smerte er ikke en del af behandlingen, (idet dybde ikke må forveksles med hårdhed) omend massagen kan forløse spændinger, som allerede ligger indlejret dybt i vævet.

Behandlingen afsluttes med hovedbunds- og ansigtsmassage efterfulgt af nogle minutters hvile.